menu

Renovering af vores klublokaler

Vi roder - men det bliver meget bedre :-)

Vi er i fuld gang med renovering af vores opholdslokaler i foreningen.

Hvis du har været forbi de seneste uger, så har du ikke kunnet undgå at bemærke det.

Foreningens lokaler blev indrettet i 1976, og der har ikke været gjort noget ved dem siden de blev taget i brug. Derfor har vi søgt støtte hos både Skanderborg Kommune og Skydebaneforeningen, hvor vi har fået penge og et mindre lån som vi bruger til at få malet og lagt nyt gulv.

Maleren er færdig med sin del af arbejdet, og her i løbet af efterårsferien har vi fået lagt nyt linoleums gulv, så det bliver nemt at vedligehold og gøre rent.

Vi er næsten færdige, når I møder ind til skydning igen mandag d. 22 Oktober efter ferien. Vi mangler lige at få malet vores "disk" og indrettet de sidste ting.

I forbindelse med renoveringen vil vi også få indrettet et "ungdomshjørne" med TV og playstation mv, så vores børne- og unge skytter kan hygge sig med lidt andet tidsfordriv end kun skydning. Det håber vi, at I vil tage godt imod.