menu

Nye priser for skydninger

På grund af de stigende omkostninger justerer vi priserne for skydninger for første gang i mange år

Med stigende råvare og energipriser kan vi også mærke omkostningerne stige i vores skytteforening.

Derfor har bestyrelsen besluttet at give vores priser på skydninger en justering opad for første gang i mange år. Alle skydninger stiger med 5 kr, dog stiger en skydning med 9mm pistol med 10 kr.

Selvom vi hæver priserne lidt, så er skydning stadig en billig sportsgren sammenlignet med mange andre, og vi håber ikke, at det får jer til at skyde mindre.

I kan se de nye priser her på hjemmesiden: Prisliste

Ud over prisen på skydninger, så hæver vi også priserne på arrangementer som f.x. polterabends, festskydninger osv. Her er prisstigningerne noget højere, da vi både skal stille med ekstra frivillige og åbne og opvarme lokale og skydebane på dage, hvor der normalt er lukket. Disse priser kan I se her: Arrangementer