menu

Gang i den til Juleafslutning

Der var fantastisk tilslutning til vores Juleafslutning med skydning, gløgg og pakkespil

Ca 55 tilmeldte til vores traditionelle juleafslutning på Lynghoved fyldte godt op i opholdslokalerne.

Vi måtte have ekstra borde frem, og for første gang i mange år kunne vi ikke være ved ét langt bord, men måtte sætte borde op i grupper.

Vi startede med den ligeså traditionelle juleskydning, hvor kun formanden kender reglerne. Ikke engang skydeskiven er som den plejer, og i år var det historien om bierne og blomsterne :-)

Nogle få havde satset og sat nogle skud i biens vinger, og det skulle vise sig at være en god ide. Det gav nemlig 10 point per skud.

I kan se resultatet af skydningen her: Børn   Voksen

Efter skydning var der gløgg, saft og æbleskiver til alle, og så gik det løs med pakkespil. Der var trængsel rundt om bordene, og der blev stjålet pakker til den store guldmedalje.

Vi håber at I alle havde en hyggelig aften. Os der arrangerede havde i hvert fald en fest.

Hermed vil vi gerne sige en rigtig glædelig jul og et godt nytår til Jer alle sammen. Vi ses igen til skydeaften Mandag d. 6. Januar og til første børne-junior træning Tirsdag d. 7. Januar.