menu

Super resultater i egen afdeling af Omegnsturneringen

Ry-Emborg Skytteforening afholdt årets sidste afdeling af Omegnsturneringen for børn og junior. Det blev en fantastisk dag, hvor vores skytter løb med en stor del af præmierne.

Ialt 50 skytter fra hele Østjylland mødte op med hjælpere, forældre og andet godtfolk til vores afdeling af omegnsturneringen Lørdag d. 18. November.

Det blev en fantastisk dag, hvilket i kan se i de vedhæftede billeder. Der blev masser af god skydning, kagespisning, juleklip og hygge, og da præmiebordet var ryddet kunne vi stille mange af pokalerne tilbage på vores egen hylde og hænge medaljer om halsen på de fleste af vores børne-junior skytter. De gør det fantastisk godt og udvikler sig utrolig hurtigt.

Det var også første gang skytterne fik luftet de nye klubtrøjer, som er sponseret af Sparekassen Kronjylland, Ry Automester og Byens VVS. Stor tak til sponsorerne for det - de er rigtig flotte.

Resultatlisten er vedhæftet her: Resultater

og billeder kan I se nedenfor.