menu

Om Foreningen

Orientering til nye medlemmer

Ry-Emborg Skytteforening er hjemmehørende under DGI Skydning (Danske Gymnastik og Idrætsforeninger).

Vi er en af Ry's ældste foreninger, stiftet i 1870.

Foreningens formål er ifølge vedtægterne at udbrede kendskab til og vedligeholde færdighed i skydning blandt egnens beboere på foreningens skydebaner, samt medvirke til at medlemmerne deltager i stævner og konkurrencer i andre kredse og amtsforeninger.

Foreningen dyrker primært skydning med riffel på kortdistance, 15 og 50 m, men der er også mulighed for at skyde på langdistance, 200 og 300m på andre foreningers baner.
Desuden skyder vi pistol på 15 og 25m og har mulighed for at tage ud til terrænskydning i andre foreninger.

Baner
Foreningen har selv 15 og 50 m skydebaner :
15 m banerne findes på Lynghoved, Skanderborgvej 86 i Ry, hvor der skydes med riffel og pistol i vinterhalvåret. Der skydes med riffel cal .22 og pistol skydes både med cal .22, cal .38 og 9mm.
Der er her 13 skydebaner med elektrisk skivetræk samt opholdslokaler med tv, børnehjørne med playstation, samt et lille køkken, hvor vi altid har kaffe på kanden.

50 m banerne ligger i Emborg, Emborgvej 43, 8680 Ry, hvor der er skydehus med 6 eltrukne baner.
Der skydes her med salonriffel cal. 22, samme riffel som bruges på 15 m.

Skydning på langdistance, 200 og 300 m kan kun foregå på fremmed bane ved deltagelse i konkurrenceskydninger, eller ved deltagelse i træningsskydninger hos andre foreninger.

Pistolskydning på andre distancer end 15m kan ligeledes kun foregå ved deltagelse hos andre foreninger. I sommersæsonen træner vi på Skanderborg-Stilling Skytteforenings baner i Skårup ved Skanderborg. Der skydes både med cal .22 og grov pistol.

På skydebanen vil der altid være ansvarlige ledere som vejleder skytterne i korrekt omgang med våben, samt instruerer i skydningens finesser.


Våben
Foreningen har rifler og pistoler som er til fri afbenyttelse af foreningens medlemmer. Egen riffel kan erhverves gennem foreningen, dog først efter minimum 1 års aktivt medlemskab, pistoler dog først efter 2 år. Der skal desuden ved politiet søges tilladelse til at købe våben


Konkurrence
Foreningen deltager i konkurrenceskydninger hos andre foreninger samt turneringer, Jyllandsstævner, Landsstævner m.m, der vil således flere gange om måneden være en skydning ude, som det dog er helt frivilligt at deltage i.

Skydning er for alle !
Her kan hele familien deltage samlet.
Der er skydestillinger som er tilpasset med hensyn til alder og opnåede resultater.


Bestyrelse
Ry-Emborg skytteforening har en bestyrelse på 7 medlemmer som sammen med nogle hjælpere står for den daglige drift af foreningen.

Generalforsamling hvert år senest i marts måned.


Skydetider
Sommersæson : Fra ca. 1. April (afhængigt af vejret) til 31. August: Der skydes i Emborg hver mandag fra kl. 17:30 til ca. 20 ( afhængig af vejr og lysforhold )

Vintersæson : Fra 1. September til 31. Marts(afhængigt af vejret): Der skydes på Lynghoved i Ry på følgende tider:
Mandag 17:30-18:30 Børn/Junior træning

Mandag 19:00-21:30 Riffel og pistolskydning for alle medlemmer

Tirsdag 17:30 - 19:30 Børn/Junior træning